Quantcast
Channel: Dating Danmark Coaching » følelser
Viewing all articles
Browse latest Browse all 9

Hvad er det, du IKKE vil have?

$
0
0

Har du været i et eller flere parforhold før, og er fraskilt?

Hvad var det i de parforhold, der ikke fungerede?

John_GottmanPsykologen John Gottman har lavet grundige studier af videoer med samtaler fra flere end 3.000 ægtepar. Det gik op for ham, at der var nogle bestemte typer adfærd, der i høj grad bestemmer ægteskabets holdbarhed. Gottman og hans medarbejdere registrerede 20 forskellige kategorier af følelsesudtryk – for eksempel frustration, vrede og sorg.

Det viser sig, at det er ret nemt at forudsige, om et parforhold kan holde, eller om det er ved at være slut.

De fire værste ting, man i et ægteskab kan udsætte hinanden for, er forsvar, kritik, obstruktion og foragt. Hvis disse ting forekommer, kan der være stor risiko for skilsmisse.

Her kommer en uddybning af de fire værste ting, du kan udsætte din kæreste for.

Det 4. værste: Forsvar

Gode og dårlige undskyldninger handler om enten at få tilgivelse eller at få ret, men ingen af delene duer i et parforhold.

Det 3. værste: Kritik

Hvis man kritiserer andre, er man tydeligt uenig i deres adfærd. Man kan kritisere det faglige (“Du aner ikke, hvad du taler om”), Retfærdighedsfølelsen (“Du er egoistisk og selvisk”) eller Det Medmenneskelige (“Du har ingen medfølelse”).

Det 2. værste: Obstruktion

Kommunikationen og samspillet bliver på en eller anden måde ødelagt. Man kan gå sin vej eller skrue op for musikken. Det er en barnlig adfærd, som tvinger modparten til at gøre noget for at blive hørt og forstået, og det kan gøres mere eller mindre tydeligt.

Det værste: Foragt

Hvordan har du det med at blive vrisset af, at blive ignoreret, blive afbrudt, ydmyget og lignende? Der er mange måder at pille hinanden ned på med nedladende bemærkninger og kropsholdning.

Så hvad gør du næste gang?

Hvordan håndterer du din kommende partner, hvis du bliver udsat for de fire ovennævnte angreb og overgreb?

Forsvar

Hvis din partner er stresset eller trængt op i en krog, kan han/hun forsvare sig og forklarer i det uendelige. Du kan så spørge ind til, hvad det egentlig er, at vedkommende ønsker. Typisk forsøger din partner at undgå en følelsesmæssig smerte. Når du stiller spørgsmål, vil I begge bliver opmærksomme på uklarheder, og det kan samtidig bevidstgøre en uhensigtsmæssig adfærd.

Kritik

Fejlfindere og sortseere lider tit af mindreværdskomplekser. Ofte er de perfektionister, der har svært ved selv at leve op til deres egne høje idealer. Derfor nedgør de andre, for at retfærdiggøre og hævde sig selv.

Hvis din partner kritiserer dig, kan du se på vedkommende som et lille umodent barn. På den måde forhindrer du måske at koge over i raseri over angrebene og urimeligheder.

Når der er fred og ro må I tale om hvad der sker, når tingene brænder på. Fortæl hvordan det påvirker dig.

Obstruktion

Dårlig kommunikation og misforståelser er grundene til mange konflikter. Stil derfor afklarende spørgsmål. Forsøg at lade være med blive revet med af den barnlige adfærd. Bevar overblikket og roen.

Foragt

Ofte er opfattet foragt ikke ment som foragt. Vedkommende kan i tankerne være et helt andet sted, og den udeblevne respons kan måske opfattes som foragt.

Forsøg at forbedre kommunikationen med en konstruktiv dialog – både for at forhindre at blive opfattet som en, der foragter, og for bedre at kunne forstå andre.

 

Hvad der kan gøres

Du kan ikke ændre på din (kommende) kæreste. Du kan kun ændre på dig selv. Dét har du som det eneste fuld indflydelse på.

Det er vigtigt at du fra starten af jeres forhold er opmærksom på, hvad der er de største forhindringer til et godt parforhold. Hvis du selv tænker over hvordan du reagerer og opfører dig, og samtidig sætter grænser for hvad du vil finde dig i, har I de bedste chancer for at få et godt parforhold, der varer ved.
.


Links

www.datingdanmarkcoaching.dk/single/prioriteringstrekanten, med den optimale prioritering i et sundt kæresteforhold.

www.datingdanmarkcoaching.dk/single/psykologiske-forsvarsmekanismer, med de psykologiske forsvarsmekanismer, som bruges til at undgå en følelsesmæssig smerte.

www.datingdanmarkcoaching.dk/single/tre-trins-raketten, med tre-trins-raketten, hvor man først definerer for sig selv hvad man vil have, dernæst taler ud fra sig selv, og til sidst stiller spørgsmål.

www.datingdanmarkcoaching.dk/single/maend-er-fra-mars-kvinder-er-fra-venus, med forskellene på kønnene.

.

 


Viewing all articles
Browse latest Browse all 9

Latest Images

Trending Articles


Nishizumi Maho (Girls und Panzer)


Akemi Homura & Kaname Madoka (Puella Magi Madoka Magica)


Tebreve med hæklede blomster


Flandre Scarlet (Touhou)


SKE48 – Pareo wa emerald – PV_HQ


Koshigaya Komari (Non Non Biyori)


Cat & Nazrin (Touhou)


Akaza Akari (Yuruyuri)


Kaname Madoka & Akemi Homura (Puella Magi Madoka Magica)


Hachikuji Mayoi (Bakemonogatari)